I ethvert undervisningsforløb er der brug for evaluering.
Hvilke former?
1: Løbende evaluering, mens eleverne er i gang.
2: Afsluttende evaluering, med fx opgaveretning, feedback, karaktergivning, udtalelser, fremlæggelser, klassesamtaler o. lign.
Hvorfor?
1: Hvis eleverne evalueres løbende, i arbejdsprocessen, øger det deres indsigt i egen indsats og skærper deres arbejdsindsats og flid. (Bemærk: Det gælder alle aldre.)
2: Hvis eleven altid får en afsluttende evaluering (se ovenfor!) vil det betyde en øget motivation. Eleven vil føle, at det er vigtigt og betydningsfuldt, at han/hun laver de stillede opgaver.
3: Hvis læreren altid evaluerer sit arbejde og samtidigt indretter sin undervisning fremadrettet ud fra evalueringen, hæves undervisningens kvalitet. Læreren skal altid vurdere, om målene er nået.
Læs mere om FLOW i undervisningen.
Eksempel på løbende evaluering:
1: Løbende evaluering: Hvis eleverne er i gang med et gruppearbejde, og læreren går rundt og hjælper/vejleder/holder øje med, så sker det af og til, at der er elever, som ikke laver ret meget eller slet ingenting: Læreren har sin “sorte bog” med, hvor ALT står i. Læreren kigger på den enkelte elev på et tilfældigt tidspunkt og giver en anmærkning i bogen, der passer til elevens indsats i dette øjeblik. Det kan være en karakter efter 7- trinsskalaen eller en anden selvvalgt skala. Læreren skælder ikke ud, men noterer bare. Ofte vil eleven spørge ind til vurderingen, og man kan så drøfte “sagen” med eleven. Dette sker for hver elev 3-6 gange i løbet af et projektsarbejde. Når den endelige karakter/vurdering af opgaven skal gives, er dette en væsentlig del af vurderingen. Det får eleverne at vide. På sigt betyder det, at eleven får lyst til at gøre en indsats for at få gode karakterer.
