Stileoplæg

 

ABC-stil

ABC-stil:

Når I skriver en ABC-stil, tager I udgangspunkt i alfabetet. I skriver ca. 29 sætninger, hvor hver sætning starter med et bogstav i alfabetet. Der skrives i alfabetisk rækkefølge. Emnet kan være alle emner fx kan man skrive en ABC-stil om sig selv:

A: Alle i min familie elsker at spille spil.
B: Begge mine forældre er skolelærere.
C: Cyklen er mit foretrukne transportmiddel.

Osv.

Aftal hvor meget I skal gøre ud af layout!


“Kære….”:

 

Skriv et brev til din søster i København. Fortæl hende om nogle problemer, du har. Bed hende om et godt råd til at løse problemerne!

Skriv din søsters brev til dig!

(Stilen er 2 breve på ca. 1-2 sider hver)

Se evt. min brevanalyse!


Penge:

Skriv om penge! Hvad betyder de for dig? For andre? Giv nogle gode eksempler på penges betydning!

Lav en disposition:
1: Indledning
2: Hovedpunkt
3: Hovedpunkt
4: Hovedpunkt
5: Hvad betyder penge for mig?
6: Afslutning

(Skriv så mange hovedpunkter du vil!)

Eksempler på hovedpunkter, du kan vælge imellem:

Hvornår blev de første penge lavet? Lommepenge? Skat? Skattely? Løn? Joakim Von And? Banker? Bankrådgivning? Aktieudbytte? Valutahandel? Legepenge? Konfirmationspengegaver? Børsspekulation? Kontanthjælp? Børnepenge? Pension? Euro-lande? Bro-penge? Afbetaling? Kontantbetaling? Quick-lån? Spillemaskiner? Osv.


 

Tid

TID:

Læs dette digt af Per F. Andersen og skriv så en stil med titlen: “TID”:

alle ure er ens
gentager sig selv
om de går eller står

hvis viserne viste tiden
tiden til at være
tiden til at leve
tiden til at handle

men urene viser kun
nuet
lige som det er forbi

Stilen skal fylde 1-4 sider med skriftstørrelse 12-14.
Gør en del ud af layout.
Den skal mindst indeholde disse afsnit:

1: Indledning
2: Hvad siger Per F. Andersens digt? (Se evt. min digt-analyse!)
3: Hvad betyder TID for dig?
4: Hvad vil fremtiden bringe?
5: Afslutning